Demisec
Ortopædkirurgisk speciallægeklinik
+45 87 30 31 32
kontakt@demisec.dk

Fod og ankel

På Demisec tilbyder vi undersøgelse og behandling af en lang række smertetilstande i din fod.
Smertetilstanden kan som hovedregel adskilles i to forskellige tilstande. I det ene tilfælde er der tale om en generel over- eller fejlbelastning af hele foden (f.eks. platfod), som er årsagen til smerterne. I det andet tilfælde er smerten udløst af skade
For at man kan stille en diagnose og tilbyde en korrekt behandling skal den kliniske undersøgelse som hovedregel kombineres med en røntgenundersøgelse, en ultralydsundersøgelse, en trykprofilundersøgelse (Pedografi – se nedenfor) og/eller en MR-scanning.

De hyppigste lidelser i din fod er nævnt her:

  • Lidelser ved hælen
    • Achillesseneproblemer
    • Knystdannelse ved hælen (Haglunds eksostose, posterior hælspore)
    • Hælspore (Fasciitis plantaris)
    • Smerter i/ved hælpuden
    • Træthedsbrud (stressfraktur)
    • Slidgigt i bagfoden
  • Lidelser ved ankelleddet
    • Følger efter ledbåndsskade
    • Isoleret bruskskade/frie mus
    • Lidelser ved ankelleddet
    • Fodboldankel (kollision og afklemning hyppigst fortil i ankelleddet)
    • Slidgigt
  • Lidelse i din mellemfod
    • Slidgigt i mellemfoden
    • Smerter ved svangsenen og dens tilhæftning (Tibialis Posterior Tendinose)
    • Smerter ved udvendige ankelsener (Peroneus Tendinose)
    • Ekstra knogleanlæg ved bådbenet (Os Tibiale Externum).
  • Lidelse i din forfod
    • Skæv storetå (Hallux Valgus)
    • Stiv storetå (Hallux Rigidus/slidgigt i storetåens grundled))
    • knystdannelse ved storetåen (Bunion)
    • Knystdannelse ved lilletåen (Bunionette)
    • Hammertå/skæve tæer
    • Nedgroet negl
    • Forfodssmerter/nedsynkning af forfoden (metatarsalgi)
    • Slidgigt i grundleddene på tæerne
    • Nerveafklemning (Mortons Neurom)
  • Andre lidelse
    • Belastningssmerter i foden (platfod, hulfod, knækhæl mm)
    • Følger efter skader
    • Ganglier (seneknuder) og seneskedehindebetændelse)
    • Afklemning af nerver og sener til din fod (Tarsal Tunnel Syndrom)
    • Føleforstyrrelser
    • Knudedannelser i din svang (Fibromatosis plantaris)
De forskellige tilstande vil blive gennemgået i det følgende:

1. Lidelser ved hælen

1.a. Achillessene problemer

Symptomer på problemer med din Achillessene er smerter. Smerterne kommer ofte efter en periode med overbelastning (f.eks. deltagelse i en Maraton, Badmintonspil). Der vil være smerter og ømhed ved senen. Senen er som regel hævet/tykkere end normalt. Symptomerne er hyppigt værst ved igangsætning (f.eks når du står ud af sengen).
Diagnoses stilles ved den kliniske undersøgelse og ved Ultralydsundersøgelse. Røntgen og MR-scanning er meget sjældent indiceret.
Der er typisk 3 forskellige tilstande som giver smerter:
  • Den klassiske Achillessene inflammation, hvor senen er hævet et stykke over hælbenet (Achillessene tendinopati)
  • Tilstanden, hvor der er irritation i slimsæk mellem hælbenet og Achillessenen (Bursitis Calcanei)
  • Tilstand hvor der er inflammation, fortykkelse og kalkudfældninger i senetilhæftningen (Entesopatia Achilles)
Årsag:
Tilstanden skyldes i alle tilfælde overbelastning af senen eller dens tilhæftning.
Under træning vil belastning af senevæv medføre en nedbrydning af senevævets mikrostruktur. Denne nedbrydning genopbygges i restitutionspausen.
Ved længere tids overbelastning med for korte restitutionspauser når vævet ikke at regenerere. Det betyder, at vedvarende overbelastning medfører en svækkelse af vævet og måske i sidste ende en degeneration/bristning.
På et tidspunkt i denne nedbrydning vil der opstå hævelse og smerter i senen.
Behandling skal derfor omfatte:
  • Forebyggende tiltag (stop overbelastningen)
  • Længere restitutionspauser
  • Træningsøvelser der tilgodeser regeneration af senevævets normale struktur
  • I svære tilfælde medicinsk behandling.
  • Sjældent operativ behandling
Det giver sig selv at overbelastningen skal stoppe. Det viser sig imidlertid ofte af være svært. Mange løbere har svært ved at reducere løbetræningen, overvægtige kan ikke lige smide 20 kg, osv.. Men det er nødvendigt at ændre adfærd.
Træningsøvelserne er dokumenteret effektive. Der er lavet grundige studier på bl.a. Institut for Idrætsmedicin i Bispebjerg, som dokumenterer, at f.eks. Tung Langsom Styrketræning hjælper (Google dette og læs om det).
Smertelindrende behandling (piller eller blokader) skal ikke udføres uden at der sker en reduktion i belastningen. Uændret træning/overbelastning under smertedække vil naturligvis forværre skaden.
Almindelig smertestillende behandling kan være indiceret i svære tilfælde. Den kan omfatte almindelig håndkøbsmedicin eller indsprøjtning af Binyrebarkhormon alias Corticosteroid. Problemet med denne behandling kan være, at corticosteroid kan forlænge restitutionstiden for senevævet.
Der er indenfor de seneste år skrevet meget om indsprøjtning af forskellige blodprodukter fra dig selv (f.eks. PRP – pladerigt plasma).
Der er i store undersøgelser (Se bl.a. oversigtartikel fra IOC (den Internationale Olympiske Comite), som klart viser, at der ikke er evidens for behandlingen. Der sker en del forskning indenfor området, og det kan ikke udelukkes at kombination af stamceller og immunstimulerende stoffer kan fremme heling af en degenereret sene.
HVI behandling
Indsprøjtning med stor mængde saltvand og lidt corticosteroid kan have en effekt. Ved behandlingen indsprøjtes store mængde saltvand mellem senehinden og selve senen - således at sammenvoksninger brydes. Det kan have en effekt
Operativ behandling er sjælden indikeret. Gå i princippet ud på det samme som ved HVI.
I tilfælde af kronisk betændelse i slimsækken skyldes dette ofte, at der er en skarp bagkant på hælbenet. Denne giver et tryk ind på senen og slimsækken når foden bøjes bagover. Denne knoglekant kan med fordel opereres af ved kroniske tilfælde.
Ved alle behandlingsformer må du forvente en lang restitutionstid (ofte mange måneder)
Er du overvægtig kan vægttab have en klart lindrende effekt og udskyde tidspunkt for operation.

1.b. Knystdannelser ved hælen (Haglunds exostose/bageste hælspore)

En klassisk knyst er et område hvor der er kronisk tryk på huden. Huden bliver tyk og rød. Der dannes tykt bindevæv med inflammation mellem huden og den underliggende knogle.
Knysten skyldes som sagt kronisk tryk. Dette kommer hyppigt fra sko/hælkappen der trykker ind på et område på foden hvor der er en underliggende knogle forhøjelse
Typisk ses på hælen 3 former for knyster:
  • Knystdannelse med knoglekant på bagsiden af hælen udvendigt for Achillessenen
  • Knoglegevækst øverst bag på hælbenet (beskrevet under Achillessenen)
  • Knoglegevækst ved Achillessenens tilhæftning
Ofte ser vi en knyst lige udvendigt for Achillessenen. F.eks. ved fodboldspillere, hvor hælkappen trykker på hælbenet. Ved ultralydsscanning ses der ofte en skarp kant på hælbenet. Denne kant ligger lige under huden, som bliver klemt. Knoglekanten kan fjernes med en operation. Risiko ved operationen er efterfølgende føleforstyrrelse ved hælen og dannelse af arvæv.
I andre tilfælde sidder knysten lige bag på hælen ved Achillessenens tilhæftning. I disse tilfælde er operation mere vanskelig og resultaterne mere usikre. Behandling bør derfor altid starte op med forebyggende/konservativ behandling.

1.c. Betændelse i hulfodssenen (hælspore, fasciitis plantaris)

En meget hyppig lidelse.
Hulfodssenen er en tykt bindevævsstrøg/fascieblad, som hæfter på hælbenet og løber frem til tæerne. Senens funktion er at holde fodrodsknoglerne oppe i en fodbue, således at der er en fjedring i foden ved belastning. Ved gang og ikke mindst løb kommer der et ganske betydeligt træk i senen ved tilhæftningen på hælen.
Ved overbelastning kommer der inflammation i senen, som bliver tyk og øm. Årsag til overbelastning kan også være overvægt, stående arbejde, gang på hårdt underlag i tynde sko.
Symptomer
Der er smerter under hælen og lidt op på indersiden af foden. Typisk er der ganske mange smerter når man står ud af sengen og tager de første skridt.
Diagnosen stilles let med den kliniske undersøgelse og ved Ultralydsscanning. Røntgen og MR-scanning er yderst sjældent indiceret.
Behandling:
  • Forebyggende tiltag (fjern udløsende årsag)
  • Fysioterapi/øvelser
  • Blokadebehandling
Forebyggende tiltag går ud på at mindske belastningen på senen. Står du på hårdt betongulv på arbejdet kan der skaffes bløde måtter. Måske kan dine sko bedres. Det er vist at såler med stødabsorption kan hjælp lidt Vægttab ved overvægt.
Det er vist at simple træningsøvelser hjælper. Det er bl.a. vist i et dansk studie (fysio.dk tema her). Du må ikke overdosere træningen. Det er vigtigt at der er restitutionstid mellem træningen, - således at senen kan genopbygge sin struktur. (måske kun 2 gange træning om ugen)
Blokadebehandling med binyrebarkhormon (corticosteroid) hjælper klart på smerter og inflammationen. Dette præparat kan muligvis forlænge restitutionen af senevæet. Præparatet bør derfor kun bruges, hvis der er så intensive smerter, at du har svært ved at klare dig igennem dagen.
Der er ikke nogen dokumentation for at shockbølge behandling virker, så lad være med at bruge penge på det.

1.d. Smerter ved hælpuden

Der kan forekomme smerter ved selve trædepuden. Dels ser vi tilfælde, hvor trædepudens stødabsorberende væv er trådt i stykker, således at det nedsætter stødabsorptionen, hvorved der kommer øget belastning på selve hælen.
I andre tilfælde kan der være smerter rundt i kanten af hælbenet, hvor trædepudevævet hæfter.
Endelig findes der en slimsæk mellem trædepuden og hælbenet. Der kan komme fortykkelse i denne og i sjældne tilfælde dannes ”brusklignende knuder” , som kan fjernes operativt.
Behandling vil normalt være aflastende såler , som samlet og støtter trædepudevævet.

1.e. Træthedsbrud

Træthedbrud er mikrobrud i knoglestrukturen som følge af talrige belastninger (f.eks deltagelse i maraton).
Der vil være smerter ved belastning.
Den kliniske undersøgelse omfatter almindelig undersøgelse. Der vil altid blive lavet en ultralydsundersøgelse for at udelukke mere almindelige lidelser som nævnt ovenfor.
Diagnosen stilles som regel ved en MR-scanning. Røntgen er ikke altid tilstrækkelig.
Behandling vil være aflastning – som regel i en periode på omkring 6 uger.

1.f. Slidgigt i bagfoden

Slidgigt i bagfoden kan forekomme som følge af hård belastning gennem mange år (overvægt, hårdt arbejde, løb med fejlbelastning m.v.) eller som følge af tidligere skader i bagfodsleddene.
Symptomer vil være belastningssmerter, hvilesmerter og igangsætningssmerter
Diagnosen stilles efter en klinisk undersøgelse og en røntgenundersøgelse.
Behandling vil i lettere og moderate stadier være konservativ - dvs. anvendelse af gode sko med støtte og stødabsorption, træning af ankelstabiliserende muskler, smertestillende behandling og sjældnere blokader (indsprøjtning med binyrebark). I svære tilfælde med mange smerter vil du blive henvist til en fodkirurgisk afdeling med henblik på eventuel operativ behandling.

2. Lidelser ved ankelleddet

2.a. Følger efter ankelforstuvning

Hvis du har forstuvet (alias forvredet) dit ankelled sker der typisk en større eller mindre skade på ankelleddets stabiliserende ledbånd. Hyppigst er det de udvendige ledbånd som læderes.
I den akutte fase behandles (hyppigt efter skadestuebesøg) med en ankelstabiliserende kompressionsbandage kombineret med elevation af foden. Evt afkøling med is.
Senere i forløbet skal foden trænes op igen. Normalt vil man starte træning af bevægeligheden (uden stress på ligamenterne) forholdsvist hurtigt. Nye undersøgelser viser, at der kan være gevinst ved tidlig start på genoptræning.
Senfølger kan ses i mange måneder efter en skade. De omfatter:
  • Smerter
  • Instabilitet
  • Hævelse
  • Bruskskader
Det er ikke unormalt, at der kan være smerter ved ankelleddet i mange måneder efter en forstuvning uden at der kan påvises strukturelle skader. Instabilitet forekommer, hvis det/de beskadigede ledbånd ikke heler normalt op.
Der kan så forekomme en løshed i ankelleddet. Denne løshed kan i de fleste tilfælde klares med stabilitetstræning. Det er ikke unormalt, at der kan være en hævelse omkring ankelleddet i en længere periode efter skaden.
I svære tilfælde kan der ved en kraftig forvridning komme en skade inde i ankelleddet, hvor brusken beskadiges. Dette kan medføre smerter og hævelse i ankelleddet. Er der mistanke hertil vil du blive henvist til nærmere undersøgelser.

2.b. Isoleret bruskskade/frie mus

Bruskskade i ankelleddet eller i de andre led i foden kan medføre smerter, hævelse og i sjældne tilfælde aflåsninger. Aflåsningerne sker ved at et løst brusk-/knoglestykke (kaldes en ledmus) ”flyder” rundt i leddet og kan komme i klemme og derved give aflåsning.

2.c. Fodboldankel

En fodboldankel er en betegnelse for at kommer afklemning/kollision fortil eller bagtil i dit ankelled.
Udsættes foden for mange gentagne traumer, – f.eks. bagoverbøjning i ankelleddet, - vil der komme mange kollisioner mellemforkanten af skinnebenet og rullebenet. Der vil så dannes små knoglekanter som kan vokse sig større og give kollisionssmerter.
Disse kanter kan brække af ved nye traumer og til sidst medføre, at selv små belastninger giver hævelse og smerter fortil i ankelleddet.
Tilsvarende problematik kan ses bagtil i ankelleddet.
Hvis der er mistanke hertil, stilles diagnose let ved en ultralydsscanning eller en almindelig røntgenundersøgelse.
Behandling kan i lette tilfælde være en blokade. I svære tilfælde skal der laves en kikkertoperation, hvor der renses op i leddet for knoglefragmenter.

2.d. Slidgigt i ankelleddet

Slidgigt i ankelleddet forekommer ikke sjældent.
Der er mange forklaringer på at er udvikles slidgigt. Det kan være følger efter tidligere ankelbrud, knusningsskader af brusken, genetiske årsager, overvægt m.m.
Symptomer vil være smerter, hævelse og nedsat bevægelighed.
Diagnosen stilles ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Hvis der er mistanke hertil, stilles diagnose let ved en ultralydsscanning eller en almindelig røntgenundersøgelse.
Normalt ankelled
nedslidt ankelled
Behandling vil i lettere tilfælde være ikke-operativ (konservativ). D.v.s., at der behandles med smertestillende medicin (håndkøbsmedicin), eventuelt stabiliserende fodtøj.
I sværere tilfælde kan der behandles med blokader, som er indsprøjtning af binyrebarkhormon. Denne behandling vil ofte give smertelindring i flere uger. I svære tilfælde kan der behandles med operation. Der kan vælges mellem stivgørende operation og ankelprotese.
Valg af behandling vil afhænge af graden af slidgigt, funktionsniveau, alder, knoglekvalitet, vægt, blodforsyning og en række medicinske tilstande (f.eks. sukkersyge, øget infektionsrisiko)

3. Lidelse i din mellemfod

3.a. Slidgigt i mellemfoden

Slidgigt i leddene i mellemfoden ses forholdsvis hyppigt. Årsagen er multiple – overvægt, platfodet, tidligere brud eller skader, hård belastning gennem livet, genetiske årsager.
Generne er smerter. Smerterne er afhængig af sværhedsgraden af slidgigt. Behandling omfatter naturligvis forebyggende tiltag. Ofte kan en ændring af fodens belastning ændre belastning i leddet og dermed ændre smerten. Ved sværere slidgigt kan medicinsk behandling (gigtpiller og blokader med binyrebarkhormon) være indiceret.
Kun i sjældnere tilfælde er der indikation for operativ behandling.
På Demisec vil du blive undersøgt klinisk, røntgenundersøgelse og normalt også med en belastningsanalyse (pedografi – se senere).

3.b. Smerter i svangsenen og dens tilhæftning (tibialis posterior tendinose/entesopati)

Svangsenen løfter op i svangen og stabiliserer ankelleddet. Overbelastning vil ofte resultere i smerter bag den indvendige ankelkno og ned til senens tilhæftning på bådbenet. Betændelse i senen skyldes overbelastning, som fremkommer ved f.eks meget løb, fejlbelastninger i foden - platfod, overvægt.
Behandling omfatter forebyggende tiltag – dvs fjernelse af udløsende årsag. Ofte skal der yderligere laves en kontrolleret styrketræning af senen. Formålet hermed er at styrke senen, så den kan klare belastningen. Ofte skal der laves en korrektion af fodbelastningen med indlægssål. I sjældnere tilfælde behandles med blokade og gigtpiller.

3.c. Smerter ved udvendige ankelsener (peroneus tendinose)

Peroneussenerne er to sener som løber ned bag den udvendige ankelkno. De to seners funktion er at stabilisere ankelleddet – forhindre at du vrikker om på foden.
Senerne kan som følge af overbelastning blive inflammerede og give smerter. Ofte kan der være hævelse bag ankelknoen med lokaliseret ømhed over senerne.
Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og en ultralydsscanning.
Behandlingen omfatter:
  • Reduktion i overbelastningen
  • Styrkelse af senerne ved træning
  • Eventuelt behov for indlæg ved fejlbelastning
  • I svære tilfælde behandles med smertestillende og evt. blokader

4. Lidelse i din forfod

Fejlstillinger i din fod

  • Knækhæl
  • Platfod
  • Hulfod
  • Forfodsfald
Disse tilstande skal normal behandles med en indlægssål. For at den hjælper ordentligt skal den tilpasses netop din fod.
For at belyse hvordan du belaster på din fod laver vi en pedografi.
Billedet viser to forskellige trykprofiler, hvor de røde områder markerer højt tryk, som skal aflastes.
Aflastning af område med overbelastning fortages med korrigerende såler. Vi kan tilbyde fremstilling af såler – individuelt tilpasset din fod. I visse situationer kan der ydes tilskud hertil.

Knæk hæl

Ved knæk hæl forstås, at du belaster skævt på din hæl
Billedet viser to forskellige trykprofiler, hvor de røde områder markerer højt tryk, som skal aflastes.
Denne tilstand vil give skæv belastning på leddene i din fod, øget risiko for slidgigt, overbelastning af flere sener i ankel og underben, underbenssmerter og flere andre lidelser.
Behandles normalt med korrigerende indlægssål. I svære tilfælde med operation.

Platfod

Tilstanden er karakteriseret ved at svangbuen er flad. I svære tilfælde er svangen i kontakt med gulvet.
Lette til moderate tilfælde af platfod giver sjældent gener fra selve foden, men har tendens til at disponere til underbenssmerter (skinnebensbetændelse og overbelastning i svangsenen (tibialis posterior).
Svær platfod

Forfodsfald

Nedsunken forfod er en tilstand, hvor forfoden flader ud. Tilstanden kan være meget smertefuld og nedsætte ens aktivitetsniveau.
Normalt har man en forfodsbue. Med alderen svækkes de ledbånd som samler forfoden. Herved flader foden ud. Det medfører, at der kommer øget vægtbelastning på de midterste mellemfodsknogler. Det vil igen medføre hårdhudsdannelse under de midterste grundled med smerter. Desuden kommer der hyppigt smerter op i de midterste mellemfodsknogler (metatarsalgi)
Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse. Ved en pedografi (trykprofilanalyse – se ovenfor) kan vi give dig vejledning i behandling med indlægssål med forfodsløft (pelotte).