Demisec
Ortopædkirurgisk speciallægeklinik

Hånden

Hvis du har smerter, nedsat funktion, føleforstyrrelser eller knuder i hånd eller fingre kan jeg tilbyde dig en grundig undersøgelse – ofte kombineret med en ultralydsundersøgelse, røntgen, MR-scanning og/eller en nerveledningsundersøgelse.

Symptomerne fra hånd og fingre kan stamme fra:

  • Knogler og led
  • Sener og andre bløddele
  • Kar og nerver.

Anatomi

Hånden og fingrene er en meget kompliceret anatomisk konstruktion, som bevirker at hånden er en fantastisk stykke mekanik, som er i stand til at føle små detaljer, udføre finmekanisk ting samtidig med at det kan gribe og løfte tunge genstande og klare en langt livs hård belastning.
Der kan som følge af heraf forekomme en række forskellige tilstande i hånden, hvoraf de mest almindelige er beskrevet nedenfor

Knogler og led

Håndens knogler (27 stk) inddeles i håndledsknoglerne, mellemhåndsknoglerne og fingerknoglerne. Alle disse knogler er forbundet med led, som holdes sammen af ledkapsel og ledbånd.
Slidgigt i albueleddet er sjælden. I lettere tilfælde behandles med aflastning, evt støttende bandage. I mere moderate tilfælde behandles med smertestillende medicin (Pamol og eventuelt gigtpiller (f.eks. Ipren).

Smerter i disse strukturer kan normalt henføres til nedennævnte 4 tilstande:

  • Slidgigt
  • Ledbåndsskader
  • Skader mod håndleddets menisk (TFCCkomplekset)
  • Gigtsygdomme
Tilstandene beskrives i det følgende

Slidgigt

Slidgigt kan principielt forekomme i alle led i håndroden og i fingrenes led.
BILLEDE AF ARTROSE I RODLED (from Mr Warwick Wright Orthopaedic and Hand Surgeon)

Tommelfingerens rodled

Hyppigt ses slidgigt i tommelens rodled og tilstødende håndledsknogler (STTkomplekset).
Det vil typisk medføre smerter hver gang du skal gribe om noget – f.eks. åbne et syltetøjsglas eller lignende. Du vil normalt være øm og lidt hævet ved rodleddet. Behandlingen vil i lette tilfælde være aflastning – evt. med anvendelse af en tommelfinger- stabiliserende håndledsbandage (ortose).
I sværere tilfælde kan smertebehandling blive nødvendig. Hvis almindelig håndkøbsmedicin ikke er tilstræklig kan jeg tilbyde en blokade i leddet. Det vil give smertelindring i en længere periode. Hvis blokaden ikke hjælper og der er markant slid i leddet kan operation blive aktuelt.
Du vil så blive henvist til en håndkirurgisk afdeling, hvor man vil oplyse dig om behandlingsmuligheder og resultater ved en operation.

Slidgigt i fingerled

Billede af slidgigt i flere fingerled og med gigtknuder (Heberdenske knuder) - fra Wikipedia
Slidgigt i fingerleddene ses hyppigt. Symptomerne vil være smerter i leddene og hævelse. Der kan komme knogleudvækster, som giver ”tykke”led og i visse tilfælde dannes gigtknuder ved leddene.
Ved yderleddene vil der være en øget hyppighed af mucincyster, som er væskefyldte seneknuder. Disse er hyppigt lokaliseret ned over neglelejet og kan ligefrem danne en trykfure i neglen
Behandlingen ved slidgigt i leddet er normalt ikke operativ behandling I svære tilfælde kan leddet opereres stift. Der er mulighed for indsættelse af protese i nogle af fingerleddene

Skader mod håndens menisk (discus triangularis)

I håndleddet er der en mindre bruskskive som kan læderes. Bruskskiven kaldes Discus Triangularis. Den kan ligestilles med den bedre kendte menisk i knæleddet. Bruskskiven kan læderes og give smerter ved visse belastninger i håndleddet.
Normalt skal der laves en MR-scanning af håndleddet. Hvis der er betydelige gener og læsion i discus vil du blive henvist til en Håndkirurgisk Afdeling, hvor man kan tilbyde en kikkertoperation af dit håndled.

Gigtsygdomme

Der findes mange forskellige sygdomme (f.eks. leddegigt og psoriasis) som rammer leddene i din krop.
Picture from Mayo Clinic News Network
Ovenstående billede viser et normal led, et led med slidgigt og et led med en gigtsygdom (f.eks leddegigt).
Forskel på slidgigt og en gigtsygdom er at slidgigten er en mekanisk nedslidning af brusken, mens en gigtsygdom er en tilstand, hvor leddet angribes af inflammatorisk tilstand – en slags betændelse (uden bakterier) hvor antistoffer og celler angriber brusken i leddet. Disse tilstande skal normalt behandles med medicin.

Sener og andre bløddele

De tilstande/sygdomme som knytter sig til senerne og bløddele i hånd og fingre er hyppigst:

  • Seneknuder (ganglier)
  • Springfingre
  • Kuskefingre (Dupuytrens kontraktur)
  • Seneskedehindebetændelse
  • Ledbåndsskader
Tilstandene beskrives i det følgende

Seneknuder (ganglier)

Picture From Mater Hospital Brisbane patient info
Et ganglion er er cystisk stukture – nærmes en større eller mindre blære, som indeholder klart gelatinøst væske. Denne væske dannes af celler i glidevæv eller kapselvæv.
Betegnelsen seneknuder er lidt misvisende, idet det hyppigst er væske, som dannes i led.
I nogle tilfælde – måske som følge af overbelastning - er der celler som begynder at producere for megen væske, som ikke kan være i leddet. Herved presses vsken ud af leddet, hvorved der dannes en hel cyste, som kan ses under huden. Seneknuden kan være ganske hård.
Seneknuderne ses hyppigt på håndryggen, ved håndleddet og ved fingrenes bøjeled
Seneknuder er ufarlige. De kan forsvinde af sig selv. De kan dog være generende i form af trykgener og smerter. Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og ultralydsscanning.
Den mest effektive behandling er operation. Har du haft gangliet i længere tid vil jeg derfor anbefale operation. Ved operationen frilægges gangliet og fjernes.
Der er risiko for at gangliet kan gendannes.

Springfinger

En springfinger er kendetegnet ved at fingeren når den bøjes eller strækkes bevæges i ”spring”. I sværere tilfælde kan fingeren være låst, så den ikke kan bøjes eller strækkes uden betydelige smerter. Der vil normalt altid være ømhed ved fingerens bøjefure.
Tilstanden skyldes at der er en fortykkelse i bøjesenerne. Når fingeren bevæges glider bøjesenerne sig frem og tilbage. Som vist på billedet ligger problemet altid ved det første ”spændbånd”/(pulley) som holder sene ind til knoglen. Når fortykkelsen på senen glider gennem spændbåndet giver det et ”spring” i fingeren.
Fra patienthåndbogen i sundhed og sundhedsleksikon
Behandlingen er enten en blokade eller en operation. Ved blokaden sprøjtes binyrebark ind omkring sene. Dette vil normalt få fortykkelsen på senen til af svinde ind, så sene glider ubesværet gennem pulley. Behandlingen fjerner ikke med sikkerhed det mekaniske problem, hvorfor der er en vi risiko for at springfingeren kan komme igen.
Ved operationen, som forgår i lokalbedøvelse, spaltes den stramme pulley (som vist på figuren), hvorved senen glider frit. Der er stor succesrate ved det operative indgreb.

Kuskefingre (Dupuytrens kontraktur)

Kuskefingre er en tilstand, hvor strengdannelser i hånden får fingre til at krølle sammen, således at de ikke kan strækkes ud. Samtidigt hermed dannes der ofte hårde knuder under huden i håndfladen. Ubehandlet kan fingre krølle helt sammen, hvorved de forhindre normal funktion af din hånd.
Årsagen skyldes, at der under huden i hånden er et bindevævslag (fascia palmaris). Dette bindevævslag har til formål at forstærke huden i hånden så den kan klare hårdt slid og hårde belastninger. Det er denne fascie, som uden kendt årsag ændrer struktur og danner knuder og strenge, som trækker sig sammen. Tilstanden har således IKKE noget med bøjesenerne ud til fingrene at gøre.
Billede af begyndende strengdannelse og billede af håndens bindevævshinde (from wikipedia)

Der er tre forskellige behandlingsformer:

  • Operativ fjernelse af strenge og knuder
  • Nålemetode, hvor stramme strenge perforeres mange gange med en kanyle, således at fibrene overskæres og strengen kan strækkes
  • Enzymbehandling. Ved denne metode indsprøjtes et enzym, som mørner bindevæv. Efter injektion af enzymet skal der gå ca 1 døgn, hvorefter kirurgen kan udrette fingeren, idet strengen bliver blød.
Der er forskellige fordele og ulemper ved ovennævnte behandlinger. Den mest effektive er den operative fjernelse af knuder og strenge.
Ved alle former for behandling er der risiko for recidiv – dvs at der kan gendannes strenge og knuder.

Seneskedehindebetændelse

Senerne til fingrene kommer fra underarmens muskler. Når du bevæger fingrene er det musklerne på underarmen som trækker sig sammen, hvorved senen trækker i fingeren som strækkes eller bøjes. Ved denne bevægelse glider senerne frem og tilbage i kanaler ved håndleddet.
Hvis der overbelastes (mange og tunge belastninger) kan der opstå en irritation og hævelse af glidevævet omkring senerne og i mere alvorlige tilfælde en regulær inflammation i selve senen.
Tilstanden viser sig ved smerter og hævelse svarende til en eller flere sener på dit håndled.
Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og ved en ultralydsscanning.

Behandling omfatter:

Picture From Mater Hospital Brisbane patient info
  • Forebyggende tiltag. Dvs. reducere /fjerne udløsende årsag
  • Aflastning med håndledsskinne
  • Fysioterapeutisk behandling.
  • Medicinnsk behandling (gigtpiller, blokade med indsprøjtning af binyrebarkhormon)
  • I nogle tilfælde kan operativ behandling være nødvendig.
Et eksempel på seneskedehindebetændelse er overbelastning i sener til tommelfingeren.
Hyppigt er det senerne i 1. kulisse som bliver irriteret (som vist på figuren)

Ledbåndsskader i hånd og fingre

From yourhands.co.uk
Som nævnt tidligere er der 27 knogler i din hånd. Disse knogler holdes sammen af ledbånd. Da der er flere ledbånd mellem to knogler indeholder hånden således ganske mange ledbånd.
Principielt kan der ske skade mod alle disse ledbånd. De fleste ledbånd vil hele op af sig selv igen efter en skade. Visse ledbånd heler dog ikke, hvorfor skader mod disse kan medføre en blivende løshed. Dette ses for eksempel i tommelens ´grundled
En skade af dette ledbånd skal opereres.
Tilsvarende ses ledbåndsskader i håndrodens knogler. Skader her kan også medføre instabilitet og smerter. Visse af disse ledbåndsskader kan opereres med ledbåndsrekonstruktion.
Dette vil kræve henvisning til en Håndkirurgisk afdeling.
På Demisec vil du, hvis der er mistanke om en ledbåndsskade normalt blive henvist til en MR-scanning – naturligvis kombineret med en grundig klinisk undersøgelse.

Kar og nerver

Tilstande som har baggrund i kar og nerve til hånden er ikke så sjældne:

  • Karpaltunnelsyndromet (afklemning af håndledsnerven)
  • Afklemning af albuenerven i Gyouns kanal
  • Hvide fingre (Raynauds fænomen)
Tilstandene beskrives i det følgende:

Karpaltunnelsyndromet (afklemning af håndledsnerven)

Karpaltunnelsyndromet er en tilstand, hvor håndledsnerven (nervus medianus) bliver klemt i håndens kanal.
Håndens kanal er på bøjesiden af håndleddet. I kanalen løber der alle bøjesenerne til fingrene og nerven. I visse situationer er der for lidt plads i kanalen, som er ueftergivelig på grund af et stramt ledbånd som danner loftet i kanalen.
Hvis håndleddet ikke bevæges i længere tid (f.eks. om natten hvor man sover) kan trykket være mere konstant (sandsynligvis fordi blodtilførslen til nerven blokeres) vil der komme sovende fornemmelse i 3 (4) fingre som vist på figuren. Ofte vågner man og skal ”ryste liv i hånden”.
From Bedre livsstil.dk og from netdoktor.de
Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse. Ofte udføres der en ultralydsundersøgelse og en nerveledningsundersøgelse. Nerveledningsundersøgelsen kan med stor sikkerhed afgøre, om det er tryk ved håndleddet som medfører føleforstyrrelsen.
Behandlingen er operation med spaltning af det stramme ledbånd. Herved bliver der plads til nerven og tilstanden vil normaliseres.

Afklemning af albuenerven i Gyouns kanal

Afklemning i Gyons kanal kan ligestilles med ovennævnte. I dette tilfælde er det albuenerven som afklemmes , hvor den løber ned i hånden ( i Gyouns kanal) Denne tilstand vil medføre sovende fornemmelse i lillefinger og halvdelen af ringfingeren. (som vist på figuren)
From drgordongraph.com
Diagnosen og behandling er som ved karpaltunnelsyndromet.

Hvide fingre (Raynauds fænomen)

Hvide fingre er en tilstand, hvor blodkarrene i fingrene trækker sig sammen. Oftest hvis fingrene udsættes for kulde.
Fingrene bliver hvide og vil være uden blodcirkulation et stykke tid. Blodcirkulationen genoprettes når karrene holder op med at spasme. Årsagen er ukendt.
Der er ikke nogen behandling.
fra wikipedia