Hvis du har smerter, nedsat funktion, føleforstyrrelser eller knuder i hånd eller fingre kan jeg tilbyde dig en grundig undersøgelse – ofte kombineret med en ultralydsundersøgelse, røntgen, MR-scanning og/eller en nerveledningsundersøgelse.

Smerter fra hofteleddet kan inddeles i følgende tilstande:

Slidgigt i hofteleddet viser sig ved smerter i lysken med udstråling ned fortil på låret. (ofte kan det af patienten opfattes som smerter helt nede i knæet). Smerterne vil typisk være værst ved igangsætning, i hvile og om natten. Bevægeligheden er nedsat.

Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og en almindelig røntgenundersøgelse.

Behandling vil i lette tilfælde være fysioterapi og behandling med smertestillende medicin.

Blokadebehandling i hofteleddet kan forsøges, men effekten er usikker ( fordi det er svært at ramme ind i hoftelddet – kræver ultralyds assisteret blokade).

Ved svær slidgigt henvises til en Hoftekirurgisk afdeling med henblik på indsættelse af en hofteprotese.

Afklemning og kollisionsproblematik i hofteleddet ses allerede hos yngre personer – ofte idrætsaktive. Tilstanden skyldes blandt andet, at der, når hoften bøjes sker en kollision mellem lårbenshalsen og kanten af ledskålen.

Der er forskellige anatomiske (bygningsmæssige) årsager hertil. På figuren er vist en CAM deformitet. Dette er en udbygning på lårbenshalsen. Andre tilfælde skyldes en udbygning på kanten af ledskålen (Pincer-udbygning). Ofte ses kombinationer af begge.

Hele vejen rundt i kanten af ledskålen er der en brusklæbe (labrum), som ved kollision kan klemmes i stykker (som menisken i dit knæ). Alle ovennævnte tilfælde kan give smerter i hofte/lysken – specielt når hofteleddet bøjes og roteres.

Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse af bækken og hofteled. Ofte skal der suppleres med MR-scanning med kontrast (inden scanningen skal der sprøjtes kontrast ind i dit hofteled). Dette er nødvendigt for at se læsioner i ledlæben.

Hvis der ikke er slidgigt i hofteleddet vil du blive henvist til en afdeling, hvor man kan tilbyde kikkertoperation. Ved denne operation fjernes udbygninger og ledlæben vil blive repareret hvis muligt. Hvis røntgen viser at der begyndende slidgigt i dit hofteled et der ingen sikker gevinst ved reparation af ledlæben

Ved dysplasi forstås, at hofteleddets opbygning ikke er optimal. Hyppigst ses dette for eksempel ved at hofteskålen står stejlt, således at det område der bærer kroppens vægt mindskes, hvorved risiko for tidlig udvikling af slidgigt er til stede

I andre tilfælde ses dysplasi ved ændrede vikler på lårbenshalsen (se billeder)

Billedet viser eksempel på en hofteskål, som er stejl og giver dårligt dække af ledhovedet

Diagnosen stilles på basis af sygehistorien, den kliniske undersøgelse og almindelig røntgenundersøgelse.

I tilfælde med svær dysplasi med smerter og risiko for udvikling af tidlig slidgigt vil du blive henvist til Hoftekirurgisk afdeling med speciale i dysplasi. Du vil her blive orienteret om behandlingsmuligheder.

Andre årsager til smerter i og omkring hofteleddet kan skyldes smerter i bløddelene. Ved bløddele forstås alle de muskler, sener, slimsække, nerver og kar, der er i din balle og omkring hoften.

Principielt kan alle muskler/sener blive skadet og give smerter. De mest almindelige tilfælde er skitseret nedenfor:

Ved springhofte vil man opleve at der kommer et klik eller smæld, når hoften bevæges. Der er både en udvendig springhofte og en indvendige springhofte.

Ved den udvendige springhofte er det den muskel/sene, som smutter hen over den udvendige hoftekno. Når senen smutter hen over hofteknoen kommer der et hørbart klik.

Det samme kan forekomme i lysken (den indvendige springhofte). Det er her en muskel i lysken som smutter hen over en knogleujævnhed hvorved der kommer et smæld.

Behandling vil i langt de fleste tilfælde være fysioterapi. Kun meget sjældent er der behov for operation.

Den klassiske lyskeskade er smerter indvendigt i lysken. Der vil være ømhed på skambenet, hvor benets store muskler som samler benene hæfter (adduktormuskler).

Hyppig skade ved fer eksempel fodboldspillere.

Årsagen til skaden er således overbelastning af senetilhæftningen. Skaden opstår hyppigt som følge af langvarig overbelastning men kan naturligvis også opstå akut ved en skade.

Diagnosen stilles klinisk – eventuelt suppleret med ultralydsscanning.

Behandling bør være træningsøvelser, som har til formål at gøre den overbelastede sene stærkere. Dette kræver ofte flere måneders træning. Smertestillende medicin og blokader gør ikke senen stærkere, men vil udelukkende dulme symptomerne.

Normalt vil du blive henvist til fysioterapeutisk behandling.