Demisec
Ortopædkirurgisk speciallægeklinik
Dine rettigheder
Hvis du kommer til skade under din behandling på klinikken er du dækket af en patientforsikring.
Er du henvist af egen læge som sygesikringspatient er du dækket af den offentlige patientforsikring. På Patientforsikringens hjemmeside kan du læse nærmere om dine rettigheder.
Hvis du er privatpatient, patient med sundhedsforsikring eller omvisiteret via det frie sygehusvalg er du dækket af en lovpligtig privatforsikring. Rettighederne kan findes hos Tryg.

Information om registrering af persondata

Når du som patient indgår i et behandlingsforløb på Ortopædkirurgisk Speciallægeklinik Demisec er klinikken pligtig til at føre en patientjournal (ref. 1)
I journalen indgår en række standardoplysninger om dig (navn, adresse, telefonnummer, cpr.nr., e-mail).
Yderligere registreres din sygehistorie som har relevans for behandlingen, resultat af den objektive undersøgelse, oplysning om given behandling (f.eks. operationsbeskrivelse) samt eventuelle opfølgende kontroller.
Ligeledes noteres resultater af forskellige undersøgelser – feks. svar på røntgenundersøgelser.
Iht. til lovgivningen, skal der yderligere registreres, at du er informeret om en eventuel behandling og at du har accepteret denne.
Klinikken er pligtig til at opbevare data i 10 år.
Demisec skal leve op til det nye EU-forordning (EU 2016/279 GDPR) om databeskyttelse. Det giver dig en række rettigheder, som kort skal skitseres her:
  • Ret til indsigt i de oplysninger, som er registreret i klinikkens journal om dig og din behandling.
  • Ret til at få rettet eller slettet oplysninger i tilfælde af at oplysningerne er forkerte eller at du ønsker visse oplysninger fjernet fra journalen.
  • Ret til at gøre indsigelser mod vores håndtering af dine personoplysninger.
  • Du har mulighed for at klage over vores håndtering til Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk)
Normalt sender Demisec en kopi af journalnotatet/epikrise til din egen læge. Hvis du ikke vil have at egen læge modtager epikrise, skal du rette henvendelse til Sekretæren når du møder første gang.
Hvis jeg skriver en e-mail til dig foregår det i et sikret netværk (Lægevejen). Du kan kontakte klinikken/besvare e-mail i samme lukkede netværk.
1. Ref.1. Bekendgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)