Smerter fra selve knæleddet kan inddeles i følgende tilstande:

Slidgigt i knæleddet viser sig ved smerter i knæet med udstråling ned fortil på skinnebenet. Lokalisationen af smerterne afhænger af hvor i knæet der er slidgigt. Hyppigst indvendigt, hvor smerterne stråler ned fortil på den indvendige side af skinnebenet.

Smerterne vil typisk være værst ved igangsætning, i hvile og om natten. Bevægeligheden er nedsat.

Knæet er ofte hævet og ændre lidt facon.

Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og en almindelig røntgenundersøgelse.

Der er naturligvis alle grader af slidforandringer i et knæ. Forandringerne starter altid med en lettere grad af slidgigt som over de følgende år forværres for til sidst at blive til en regulær slidgigt.

Graden af slidgigt vurderes ved et almindeligt røntgenbillede. MR-scanning bruges ikke.

Årsagen til udvikling af slidgigten kan skyldes mange faktorer. Væsentligste faktorer er overvægt/belastning af knæet, tidligere skader i knæet (menisk og bruskskader), anatomiske forhold og genetiske forhold.

Smerterne i knæet svarer ikke altid overens med graden af slidgigt.

Behandling vil i lette tilfælde være fysioterapi.

Der er udviklet træningsprogram, som er specielt tilegnet slidgigt i knæene (betegnes GLAiDtræning – står for Godt Liv med Artrose i Danmark). Mange fysioterapiklinikker tilbyder sådanne programmer.

Er du overvægtig kan vægttab have en klart lindrende effekt og udskyde tidspunkt for operation.

Smertebehandling med håndkøbsmedicin bliver som regel nødvendig på et tidspunkt.

Når ovenstående behandlinger ikke er tilstræklig er blokadebehandling med Binyrebarkhormon en god behandling. En blokade vil normalt virke i op til 3 måneder.

Vi tilbyder blokadebehandling her på Demisec (du skal ikke selv medbringe Binyrebarkhormonet).

Når dit knæ er så slidt, at ovenstående behandlinger ikke er tilstrækkelige og når røntgenbilleder viser at du belaster knogle mod knogle kan du blive henvist til en Knækirurgisk afdeling med henblik på et nyt knæ (knæproteseoperation).

Der findes forskellige protesetyper til forskellige slidgigtlokalisationer i knæet. Disse omtales ikke nærmere her.

Meniskerne er bløde bruskskiver som er placeret inde i knæet. Deres funktion er at fordele trykket imellem knogleenderne, hvorved de medvirker til at forebygge mod slid i brusken. De har også en vis stabiliserende effekt.

Der er forskellige anatomiske (bygningsmæssige) årsager hertil. På figuren er vist en CAM deformitet. Dette er en udbygning på lårbenshalsen. Andre tilfælde skyldes en udbygning på kanten af ledskålen (Pincer-udbygning). Ofte ses kombinationer af begge.

Der er flere forskellige typer af menisklæsioner, som ikke beskrives nærmere her. Væsentligt er dog den forskel som er mellem meniskskade hos unge og ældre. Menisken hos en ung person er sund, glat, elastisk og stærk. Skader herpå er typisk en følge af et betydeligt traume i knæet.

Menisken hos ældre er typisk bløde, skrøbelige og påvirket af mange års belastninger/mikroskader. Læsionerne derfor mere karakter af opflosning og degenerative revner, som ofte vil blive slidt til af sig selv uden behandling.

En menisklæsion hos en yngre person kræver derfor hyppigere kikkertoperation (artroskopi). Hos ældre er det, hvis knæet ikke er aflåst, ofte fornuftigt at se tiden an nogle måneder inden der træffes beslutning om operation.

Det er konsensus (national klinisk retningslinie) om, at resultater ved meniskoperationer er usikre/dårlige ved personer med slidgigt i knæet. Man er derfor tilbageholdende med operation i disse tilfælde, idet slidgigtsmerter kan forværres hvis der fjernes større del af menisken.

Symptomer på menisklæsion er smerter ved en af ledlinierne, eventuelt problemer med at komme i hug. Smerter og afklemningsfornemmelse hvis man roterer med belastning på det dårlige ben.

Ved unge stilles diagnosen primært på basis af klinik. En MR-scanning udføres ofte for at bekræfte diagnosen inden eventuel operation. Hos ældre med mistanke om slidgigt udføres normalt et almindeligt stående røntgen som første undersøgelse. Hvis der ikke er slidgigt i knæet, kan der suppleres med en MR-scanning, såfremt symptomerne har en sådan karakter, at operation overvejes.

På Demisec udfører vi kikkertoperationer i knæet i lokal bedøvelse. Du vil inden et eventuelt indgreb blive grundigt vejledt i indgrebet, regime og resultater samt risici.

Korsbåndene er ledbånd som er placeret på kryds inde i knæet. Begge korsbånd bidrager med at stabilisere knæet. Læsion af forreste korsbånd forekommer forholdsvist hyppigt. Således en ikke sjældent forekommende skade ved håndbold, fodbold, skiløb og anden kontaktsport.

Skaden ses ofte i kombination med andre strukturelle skader i knæet (menisklæsion, læsion af sideledbånd, bruskkontusion). Efter skaden vil knæet ofte hæve betydeligt op i løbet af få timer. Der vil ofte være problemer med at strække/bøje knæet i de følgende dage.

Er der mistanke til læsion af det forreste korsbånd bør der altid udføres en MR-scanning til vurdering/verifikation af læsionernes omfang.

Hvis der ikke er mekanisk aflåsning i knæet vil den primære behandling normalt være fysioterapi med henblik på at få bevægeligheden normaliseret og at få hævelsen til at forsvinde. Dette kombineret med en genoptræning af styrke og balance.

Hvis der efterfølgende er instabilitetsproblemer skal du henvises til en specialafdeling, hvor der opereres korsbånd. Det er således ikke normalt, at man opererer korsbånd umiddelbart efter skaden.

På begge sider af knæleddet er der ledbånd, som stabiliserer knæet (de collaterale ligamenter). Læsion af disse forekommer hyppigt isoleret eller i kombination med andre strukturer i knæet (korsbånd og menisker mm.).

Langt hyppigst er skade på det indvendige sideledbånd, Læsionen kan være en mindre forstrækning, en partiel skade og en total overrivning.

Hvis der, efter en skade, kan påvises sideløshed, skal man behandles med en stabiliserende skinne, idet ledbåndet kan hele spontant (dvs at du undgår efterfølgende løshed i knæet og at enoperation kan undgås). Der skal behandles i 6 uger med fri bevægelighed i leddet.

I denne periode må skinne ikke fjernes og der må ikke af læger testes for sideløshed (så vrides det helende ledbånd op igen).

Ofte kan behandlingen superviseres af en fysioterapeut

Hvis din knæskal har været gået af led (siddet ude på siden af knæet) vil der være sket en læsion af knæskallens indvendige sideledbånd (det Mediale Patello Femorale Ligament, MPFL).

Dette ledbånd heler ikke af sig selv, hvorfor et ledsked af knæskallen vil medføre risiko for nye ledskred og instabilitet af knæskallen.

Dette kan medføre en uheldig belastning i knæskalsleddet med deraf følgende øget risiko for udvikling af forreste knæsmerter og senere slidgigt i leddet.

Behandling vil normalt være først en intensiv fysioterapi. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt skal der laves en stabiliserende operation.

Der er en række sjældne skader/sygdomme i knæet, som kan medføre smerter og hævelse af knæet.

F.eks. mindre bruskskader, cyster ved korsbåndene, mus (frie brusk/knoglestykker i knæet), plica (afklemt slinhindefold) m.m.) Disse tilstande omtales ikke nærmere her.

Du vil efter en klinisk undersøgelse ofte blive henvist til en MR-scanning, hvis der er mistanke til ovenstående

Andre årsager til smerter i og omkring knæleddet kan skyldes smerter i bløddelene. Ved bløddele forstås alle de muskler, sener, ledbånd, slimsække, nerver og kar, der er i og omkring knæet.

Principielt kan alle muskler/sener blive skadet og give smerter. De mest almindelige tilfælde er skitseret nedenfor:

Springerknæ er en overbelastningstilstand i knæskalssenen.

Tilstanden ses (som navnet indikerer) hyppigt ved idrætsudøvere, som springer meget – f.eks. basketball, volleyball, atletik. Tilstanden ses dog også hyppigt ved personer, som ikke dyrker ovennævnte aktiviteter.

Knæskalssenen hæfter på den nedre pol af knæskallen og går ned til øverste del af skinnebenet.

Ved overbelastning af sene sker der en nedbrydning af senevævet. Senevævet hæver og gør ondt.

Symptomer er typisk smerter ved den nedre pol af knæskallen. Der er igangsætningssmerter og smerter ved belastning (f.eks. spring, tunge løft, gang på trapper etc.)

Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og ved ultralydsscanning.

Behandling er kontrolleret genoptræning uden overbelastning. De principper der anvendes til træningen er Tung Langsom Styrketrænning.

Jeg har tidligere under beskrivelse af udvendige hoftesmerter beskrevet musklen, som kaldes tractus iliotibialis. Denne muskel glider frem og tilbage over den udvendige lårbenskno ved knæet, når man løber.

Hvis muskelsenen er stram og der er friktion mellem sene og knogle kan den mellemliggende slimsæk blive irriteret og hæve op. Der kommer således en såkaldt bursitis (irriteret slimsæk).

Smerterne kommer typisk efter et par km´s løb. Smerterne kan være så intensive, at man må stoppe løbet og går hjem.

Behandlingen er typisk fysioterapi (evt. korrektion af løbesko, løbestil, udspænding af senen og musklen, massage) I svære tilfælde behandles med blokade. Yderst sjældent udføres operation. Resultatet ved operation er noget usikkert.

Irritation ved de indvendige hasesener er principielt analog til de udvendige gener. Smerterne er lokaliseret bagtil på indvendige side af knæet (hvor Semimembranosussenen hæfter)

Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og ved en ultralydsscanning.

Behandlingen er typisk fysioterapi (evt. korrektion af løbesko, løbestil, udspænding af senen og musklen, massage). Ofte behandles med tung langsom træning af senen. I svære tilfælde behandles med blokade.